Oplæg til undervisning og samtale onsdag den 19. maj kl. 19.00 i kirken.

Uden Mission ingen frelse!
- Mission ifølge Paulus. 

Paulus’ betydning for den første kristne mission kan ikke overvurderes. Paulus’ egen livsopgave blev mission, og hans forkyndelse indeholder opfordring til mission. Paulus´ omvendelse på vejen til Damaskus blev et dramatisk vendepunkt i hans liv, her mødte Paulus den opstandne Kristus. Dette møde danner baggrunden for Paulus´ mission og understreger at det er det personlige møde med den opstandne Jesus Kristus, der danner grundlag for mission. Paulus´ omvendelse blev også et kald til at blive apostel. Paulus taler meget om “sin mission”, dvs. den nådeopgave han har fået fra Gud selv. Det grundlæggende i denne mission er for Paulus at fortælle om at Gud gennem Jesus vil frelse mennesker. Han vil fortælle om de konsekvenser alt det med Jesus har for ham selv og hele menneskeheden.

Læs Rom.15,16-20: "Gud har nemlig givet mig den særlige opgave at jeg skal fortælle om Kristus til dem der ikke er jøder, så de kan blive fyldt af Helligånden. Jeg er Guds præst, og på den måde holder jeg gudstjeneste sådan at ikkejøderne kan give sig selv som en offergave Gud tager imod med glæde. Jeg vil ikke prale af mit arbejde for Gud, for det er Kristus’ fortjeneste at jeg har fået ikkejøderne til at høre efter. Det er sket ved hjælp af det jeg har sagt og gjort, ved hjælp af de tegn og mirakler jeg har fået styrke til at udføre, og ved hjælp af Hel­ligånden. På den måde er det lykkedes mig at fortælle om Kristus, lige fra Jerusalem i øst til provinsen Illyrien i vest. Jeg har sat en ære i kun at fortælle om Kristus de steder hvor hans navn ikke allerede var kendt, så jeg ikke byggede videre på noget andre, havde grundlagt."

Her skriver Paulus om sin egen og kirkens mission. Mere end nogen anden knytter Paulus mission og budskabet om Jesus sammen. Paulus’ mission er at fortælle om Jesus og med en stærk understregning af hans korsfæstelse og opstandelse (se Rom.1,4 og 15,19).
For Paulus er budskabet om Jesus selve Guds universelle frelsehandling! Når vi i mission fortæller om Jesus så er Gud selv virksom (se Rom.1,16 og 15,18). Derfor møder budskabet om Jesus mennesker med stor kraft – nemlig Åndens kraft (= Paulus Damaskusomvendelse!), en kraft som knyttes til Jesu opstandelse. Denne kraft skaber tro hos den, som lytter til budskabet.
Mission er nødvendig for menneskers frelse. Det er missionen, der bringer Guds kraft til mennesker, og uden mission vil mennesker være fortabt. 

Læs versene 14-15: Men hvordan kan man bede til nogen før man tror på ham? Hvordan skal man tro på nogen før man har hørt om ham? Hvordan skal man høre om ham hvis der ikke er nogen der fortæller om ham? Og hvordan skal nogen fortælle om ham hvis de ikke er sendt ud for at gøre det? Det er derfor der står i Skrifterne: ›Hvor er det dejligt når nogen bringer godt nyt‹.

Her beskrives fem momenter i missionen som tilsammen fører til frelse:

  1. Udsende       - Nogen skal udsendes i mission
  2. Forkynde      - Nogen skal fortælle om Jesus (prædike)
  3. Høre             - Nogen skal høre om Jesus
  4. Tro                - Nogen kommer til tro på Jesus
  5. Bøn               - De som hører og tror vil bede.

Læs 1.Kor.9,19-23: Selvom jeg er en fri mand, har jeg gjort mig til slave for alle andre så jeg kan omvende så mange som muligt. Når jeg er sammen med jøder, op­fører jeg mig som en jøde. Når jeg er sammen med folk der er underlagt Loven, opfører jeg mig som om jeg er ligesom dem – selvom jeg i virke­ligheden ikke er det. Når jeg er sammen med nogle der ikke kender Lo­ven, opfører jeg mig som om jeg er ligesom dem – selvom jeg i virkelig­heden er underlagt en lov. Jeg følger jo Kristus’ lov. Når jeg er sammen med dem der er for svage til at tage konsekvensen af deres tro, opfører jeg mig som en af dem. Ja, jeg tilpasser mig alle og enhver for at kunne redde bare nogle af dem. I det hele taget gør jeg alt for budskabets skyld i håb om selv at få del i de glæder der kommer.

Disse vers er blevet kaldt “Paulus´ missionsregel!” Med mission som motiv er Paulus blevet alles slave: For jøder en jøde og for grækerne en græker (dem der ikke kender loven)! Kristendommen har ikke ét helligt sted som f.eks. Islams har Mekka, eller bestemte former og regler som f.eks. jødedommens madregler og sabbatsregler. Som kristen er man fri og uafhængig af sted og regler, dog bundet til Jesus og tjenesten for ham. Men denne bundethed og tjeneste vil give sig mange forskellige udslag, så Paulus som alles tjener, kan være jøde sammen med jøderne og græker sammen med grækerne. Dette er ikke en beregnende missionsmetode, for man kan ikke være slave med det formål at få de andre til at blive som en selv. En slaves natur er jo at være til hjælp og rådighed på andres betingelser. Denne ydmyghed er mere end en metode, det er selve nerven i kristen efterfølgelse.                                      

Spørgsmål til samtale:

1.    Hvordan er forholdet mellem person og budskab? Kan man fortælle om Jesus uden at være personlig kristen? 

2.    Paulus er et godt eksempel på hvordan troen får konsekvenser for ens livsførelse. Hvad med dig? Hvis du blev anklaget for at være kristen, ville der så være beviser nok til at få dig dømt?

3.    Kristen mission er ifølge både Paulus en ydmyg livsstil i fællesskab med andre mennesker. Hvad vil det konkret betyde i dit liv og i din kirkes mission?