kirke0027Du kan trygt besøge Kløvermarkskirken også nu hvor Covid-19 retningslinjerne strammes.

Fredag aften skrev Kirkeministeriet til landets kirker:
"Som udgangspunkt gælder de nuværende regler og retningslinjer for folkekirken og andre trossamfund fortsat i lokaler, som de råder over. Gudstjenester og kirkelige handlinger eller lignende kan afvikles som hidtil, med overholdelse af de gældende arealkrav og afstandskrav og med fokus på hygiejne og udluftning."

Kirkeministeriet vil i løbet af weekenden tilretter retningslinjerne for kirker. Allerede nu ved vi at vi kan fortsætte med at holde gudstjenester. Men der vil komme ændringer/stramninger som vi skal overholde og som vi vil orientere om via nyhedsbrev, hjemmeside og på Facebook i de kommende dage.

Lad os nu mødes til gudstjeneste i morgen kl. 10.00 og glæde os over fællesskabet og bede om Guds hjælp i krisetiden. Du kan trygt komme i Kløvermarkskirken. Vi overholder myndighedernes retningslinjer . Følg blot medarbejdernes anvisninger når du ankommer til kirken.