forsidebillede

Her er du

Kirken tema
Tema & Debat

Boganmeldelse - Himmelflugten af Iben Thranholm

Journalisten og teologen Iben Thranholm har skrevet en interviewroman om tro og tvivl, som jeg stiftede bekendtskab med i 2006 via biblioteket, men jeg blev så begejstret for bogen, at jeg måtte eje den, for jeg vender tilbage til afsnit i den igen og igen.

 

Bogen/romanen består af tolv samtaler, som er bundet sammen af en velskrevet og personlig rejseberetning, derfor titlen ”Himmelflugten”.

 

På sin rejse fra Assisi over Oslo, København, Rom og til et kloster i Grækenland møder Iben Thranholm tolv vidt forskellige mennesker, der hver har sit svar på, hvem Gud er.

 

Interviewsene- og dermed samtalerne - er af usædvanlig høj kvalitet, dels fordi Iben Thranholm er en intelligent spørger, og dels fordi hun har valgt sine samtalepartnere med omhu: Begavede mennesker, som med engagement deler de ud af deres synspunkter om Gud, livet, døden, deres tro og andre af ”livets store spørgsmål”!

 

”Himmelflugten” er en bog, jeg varmt kan anbefale; den er svær at lægge fra sig og en spændende roman for enhver, der funderer over, hvad tro og tvivl er.

 

Citat fra bogen:

I.T. spørger Wilfrid Stinissen(katolsk åndelig vejleder): ”Når du omtaler Gud som et Du, er det så fordi du erfarer ham som en konkret person?”

 

W.S.: ”Ja, så absolut. Gud er en person. En person, som elsker mig, og som jeg trygt kan stole på, og som desuden er almægtig. I G.T. siges det, at Gud er den, som er. Og det, som er, har fasthed og soliditet. Gud er pålidelig og trofast. Når han én gang har sagt til os, at han elsker os, så ændrer han aldrig mening igen. Han er ikke omskiftelig, som vi er, men er altid sig selv.

 

()..Gud bliver menneske i Jesus Kristus. Det gør ham endnu mere konkret, fordi jeg så kan vende mig til et medmenneske, som er Gud. En Gud, som har levet et jordisk liv ligesom jeg, og som af erfaring ved, hvordan det føles at leve som menneske.”

Karen Tassing
 

Jeg er ikke den, I tror jeg er.

 aesel


Det, som I ser, er en temmelig fed præstemand. Men det er kun en skikkelse, jeg tager på mig en gang imellem af nød. Det er fordi jeg forestiller mig, at ingen af jer kunne tænke sig at se et æsel på prædikestolen.

Og det er det, jeg er. Jeg er æslet Ecclesia.

Det selv samme æsel, som blev brugt som transport-middel for Vor Herre, da han gjorde sit indtog i Jerusalem. I al ubemærkethed har jeg overlevet de næsten 2000 år, der er gået siden da. Og det er der en naturlig forklaring på.

Han stod af

Da han var kommet ind på tempelpladsen, stod han af. Og først da han stod af, blev jeg rigtig klar over, hvor tung han havde været at bære. Trods sin spinkle skikkelse. Han stod lidt og så på mig, og så klappede han mig på hovedet og bøjede sig ned og så mig ind i øjnene. Det glemmer jeg ikke. Han smilede til mig, men jeg kunne godt se, at han havde grædt. Så hviskede han til mig: "Tak for turen, min ven. Det var hårdt, det ved jeg godt. Men som tak skal du få en gave. Ligesom du nu har båret mit dødelige legeme til Jerusalem, sådan skal du få lov at bære mit udødelige ord op igennem historien." Ja, så mærkeligt gik det til, at jeg fik tilkendt udødelighed, hvilket jeg nok er en smule stolt af.

Ja, og så har jeg da båret det ord op igennem tiderne. De kalder mig "Kirken" eller ”Menighed”, selvom mit navn er Ecclesia. For resten må jeg måske sige til jer, at inden min Herre gik fra mig, så pustede han mig ind i mit store, lodne øre på en mærkelig måde.

Læs mere…
 

På vandring med Jesus

logo_s_h

I fasten 2010 (fra fastelavn til påske) er alle baptistmenigheder i Danmark inviteret med på „En vandring med Jesus”.
Vandringen består af personlig bibellæsning, Gudstjenester og gruppesamtaler.

På Baptistkirken.dk kan man finde links til forberedelsesmateriale, PR-materiale og det indholdmæssige materiale til fastetidsvandringen.

 

Forbrug - brug for? 

afrikansk_dreng_annisat

Giv børn fremtid - forældreløse børn i Burundi og Rwanda.

I Burundi og Rwanda tager baptistmenighederne hånd om mere end en tiendedel af de ca.150.000 børn, som på grund af krig, massakrer, hiv/aids, sult og simpel fattigdom er blevet forældreløse. De er også vores børn! Vi kan være med til at give dem en fremtid.

 

Fasten (fra Fastelavn til Påske) er en tid til enkelhed og stilhed, til eftertanke på livet og til omtanke og omsorg for andre. I denne periode samles der ind i danske baptistmenigheder til børn i Burundi og Rwanda.

 

Brug fantasien til at skrue ned for forbruget og giv i stedet pengene til børn i nød. Sæt en indsamlingsbøsse eller en kurv på spisebordet - så kan hele familien, også børnene, være med. Og husk børnene i Burundi og Rwanda, når du beder.

 

De indsamlede beløb afleveres i kirken, når indsamlingen slutter, eller de sendes direkte til BaptistKirken: girokonto 902 6045  eller  Danske Bank  reg.nr. 3201 konto 3201182417, indbetalingen mærkes ”Forbrug – brug for”.