Vi får gæster fra vores venskabsmenighed i Waren
Her kan du hente folderen om hvad der kommer til at foregå
Vores gæster fra Waren ankommer fredag den 4. juni om eftermiddagen. Besøget indledes med fællesspisning fredag kl. 17.45 i kirkens krypt, hvor alle er velkommen – husk bare tilmelding. Derefter kaffe og samvær, indtil gæsterne tager med deres danske værter hjem.
Lørdag den 5. juni er Grundlovsdag, så når vi tager på ud...flugt, bliver det rundt i et flagsmykket Danmark. Detaljerne er endnu ikke på plads, men reservér dagen og oplev at se vores land med udenlandske øjne.
Dagen slutter med fællesspisning kl. 18 på Andreasskolen. Alle inviteres til at deltage, lige meget om man har været med på udflugten. Husk bare tilmelding.
Søndag den 6. juni fejrer vi gudstjeneste sammen kl. 10 på både dansk og tysk. Den bliver nok længere end sædvanligt, for der tolkes begge veje – og der plejer at være mange indlæg og hilsener. Mon ikke vi også denne gang får mulighed for at høre tysk korsang og synge lovsange sammen?
Efter gudstjeneste er der kirkefrokost, og efter kaffen siger vi ”Auf Wiedersehen!” og ønsker vore gæster en god hjemrejse.
Udvalget arbejder på at arrangere en særlig event for de unge. Ved vores besøg i Waren i 2009 blev der etableret mange kontakter, og vi håber de kan udbygges i 2010!
Flere oplysninger hos Inge-Lise Bornhardt på tlf. 5124 5798 eller på mail
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
.
|